På hævntogt

 21. januar 2013

Ellen Trane Nørby klagede til pressenævnet over BT-journalist Lars Fogt og BT blev tildelt alvorlig kritik for at tilsidesætte god presseskik. Ellen Tran Nørby blev imidlertidig frarådet at klage, og det er typisk hvad vi rådgivere fraråder, fordi vi tror, at det hævnes

Journalister er forfængelige, måske er de næsten værre end politikere!

Hun er ikke alene på den kritiske bane, men deler den med Zenia Stampe, der på sin blog
gennemgik Lars Fogts metoder og en række af hans mange tabte sager i Pressenævnet, med ønske
om debat, om hvordan historier ukritisk spredes på nettet og i medierne generelt – uden en selvstændig indsats i form af research eller kildekritik.

Dette handler altså ikke kun om skrækkelige B.T., men om et fast vilkår i hele pressen for politikere og kendisser.

Også her på den regionale bane synes jeg, det er ser ud til at det føles uoverkommeligt at sætte sig ind i kompliceret stof, som placeringen af proton accelerator eller nedlukningen af et hospital i den nordlige del af regionen.

Det er så meget lettere at gøre politikere til grin, slå automatpiloten til og lige få tegneren til at levere en grotesk streg.

Den kan sagtens være underholdende, men ikke netop oplysende eller noget, der får mig til at tænke på den 4.statsmagt.

Så hvad er nyt?

Vel det, at en række yngre politikere sammen tager til genmæle.
De bør have vores støtte.

Margrethe