yngre ledere

 2. november 2020

Jeg skal samle et netværk af 12 yngre kvindelige ledere omkring 35 år.

Netværket skal styrke lederskabskompetencer –  inspirationen er VL107 og “Vis Vejen” – se siden her.

Opdraggiveren er DEDI  – Dansk-Egyptisk dialog institut  – og netværket skal bestå af af 12 danske og 12 egyptiske yngre kvindelige ledere.

Der vil blive 3 møder i hhv Egypten og Danmark  – og  to fælles workshops i hhv i Kairo og København i 2021 – i det omfang Corona tillader

12 yngre kvinder i Danmark vælges ud fra deres professionelle positioner og samfundsengagement og så vidt muligt fra forskellige sektorer. 

Netværket finansieres incl. rejse og ophold af DEDi.

Arbejdet ledes i Danmark af mig  – og hvis du er interesseret, så send en kort begrundet ansøgning med et C.V. inden den 15. November 2020

DANSK-EGYPTISK DIALOGINITIATIV (DEDI)

DEDI blev oprettet i 2004 (dengang: Dansk-Egyptisk Dialoginstitut)

DEDIs opgave er at promovere og styrke den sociale og kulturelle udveksling mellem Danmark og Egypten og mellem Europa og den arabiske verden med dialog som det vigtigste værktøj.

DEDI er en vigtig aktør, når det handler om at skabe samarbejde og partnerskaber mellem danske og egyptiske organisationer, institutioner og kunstnere.

DEDIs koordinator er fra den 1. oktober 2019 journalist og mellemøstekspert Pernille Bramming.


Veje til bedre ligestilling

 20. oktober 2020


Det gælder også om at få en nedskrevet mangfoldighedspolitik: En ledelses tilgang til mangfoldighed burde beskrives i en offentliggjort mangfoldighedspolitik, med fastlagte mål for diversitet – gerne med et bud på den tidsperiode, inden for hvilken sådanne mål vil blive nået.

Det gælder om at sætte (målbare) mål: Ledelserne kunne sætte mål over en periode på tre til fem år og rapportere om fremskridtene ved at identificere kvindernes specifikke andel på bestyrelses- og ledelsesniveau.

Et godt brand betyder noget for virksomhedens evne til at rekruttere nye medarbejdere, så med unge kvinder, der ikke gider finde sig i mere kan det at have et mål på f.eks. 30% eller 40 %’s mangfoldighed, betyde en forskel. Det sender et vigtigt signal.

Lederne har ansvaret for at skabe en virksomhedskultur som appellerer til begge køn samt at være opmærksom på beviste og ubevidste bias.


Lederne skal fremstå som rollemodeller for en organisation, hvor folk omgås og behandler hinanden respektfuldt, de skal altså se hvad der foregår i organisationen, og reagere hvis noget i kulturen ikke er OK.

Vi skal gøre som i andre nordiske lande og give mænd barselsorloven – altså tvinge familierne til at deles mere ligeligt om orloven for en gang for alle at vende den supertanker. Giv mændene plads derhjemme.


Kvinder skal også gribe chancen for at gå i ledelse og ikke vente på at blive opdaget. Gør – selv – aktivt opmærksom på interessen for ledelse, det kommer ikke af sig selv. Men, men vær realistisk om personlige valg. Ledelse og bestyrelsesarbejde kræver en ekstra indsats og prioritering.

Hjælp hinanden med at anbefale talentfulde kvinder til lederposter.

Det har mændene jo praktiseret længe.


never waste a good crisis

 5. oktober 2020

Corona har været en herlig anledning for mange til at se på egen ledelsespraksis. Pludselig kunne vi arbejde digitalt hjemmefra, pludselig blev der en anden opmærksomhed på familiens trivsel, det nære blev vigtigere for mange.

En del medarbejdere har virkelig knoklet fra køkkenbordet, en del chefer har oplevet at medarbejderne havde flere gear end de var vant til at se – og gav sig til at tænke over, hvad der skal til for at energien holdes på et højere niveau efter Corona.

Ledelserne bliver nødt til at tænke om for de vil ikke kunne fastholde dygtige medarbejdere i 8-16 regimer på kontoret, når logikken ikke længere holder for medarbejderne. Det vil kræve nye inspirerede tanker på direktionsgangen. 

Efter Corona, kommer vi næppe til at høre skrigeri om udflytning af institutioner – og togturen vil tælle somarbejdstid, hvis du ellers kan arbejde i toget. Nye tider er indvarslet.


Det digitale kan noget

 10. maj 2020

Jeg var faktisk nærmest lidt høj efter et 3 timer langt Virksomhedsleder (VL107) møde med knap 30 deltagere.
Hver især gav et rids over hvilke nyorienteringer, Corona havde medført og hvordan ledelsesopgaven havde forandret sig de seneste måneder.
Mange gav udtryk for en glæde, ja ligefrem at være imponeret over den entusiasme og energi, de havde mødt
i deres egne organisationer – og i samarbejdet mellem organisationer. Noget der ellers kan tage uendeligt at nå til enighed om, var pludselig muligt – på en formiddag.
Mange arbejder solen sort fra hjemmekontoret.

Det digitale platforme virker, langt bedre end forventet til at få taget beslutninger i ledelserne – men fungerer slet, slet ikke når der skal løses konflikter.


Wassail

 17. januar 2019

Margrethe og g¾ssene

I plantagen byder vi den ny æblesæson velkommen ved at tænde bål, hælde lidt af sidste års most ud til træernes rødder og så skyder vi lidt omkring for lige at jage ånderne lidt. Hvorefter vi går igang med at beskære træerne.

Waes Hail betyder: Godt Helbred –  en tradition knyttet til Druiderne, den har været der før Romerne holdt deres indtog.

I England holdes Wassail den 17. januar og vi må tænke lidt på de arme briter i disse dage.

Margrethe


If it ain´t broken….

 2. maj 2018

Det er en kliché: If it ain´t broken, don´t fix it!

Forleden hørte jeg bestyrelsesformand i A.P.Møller Mærsk Jim Hagemann Snabe sige:

If it ain´t broken – start fixing it!
Ideen skulle være at det er nu, nu, nu!  før større udfordringer kommer, vi har ressourcerne til at forandre. Virksomheden har i gode tider ressourcer til at udvikle sig, stille og roligt.
Alligevel kan jeg mærke hvordan konkurrence, disruption og hele forandringsagentens værktøjskasse rasler.
Jeg oplever bare jævnligt at mellemledere og medarbejdere ikke får en ordentlig forklaring på tankerne bag forandringerne – de aner kun lige, hvad de er del af  – og hægtes let af.
Hvis lokomotivet fortsat skal have alle vognene med på turen, er der en kæmpe kommunikationsudfordring forude på skinnerne.

Langt sigte

 5. marts 2018

Jeg følger ikke med i danskeres møde med Afrika i DRs søndagsunderholdning Liberty. Jeg måtte faktisk også opgive at læse trilogien til ende  – jeg orker, det ikke.

Jeg er klar til at diskutere, hvordan Afrika hjælpes til vækst og fremgang. Sandt nok var vi ikke kloge nok, nogle af indsatserne var håbløst naive, den var bare også andet og mere  – end dum og naiv.

Mit frivillige ophold i det sydlige Afrika betød at vi høstede erfaringer, som indsatsen samme sted i dag  bygger på. Frivillige mødte en ny verden – og Afrika mødte os – et møde, som formede begge parter på godt og ondt.

Vi forsøgte at tænke udvikling langsigtet, men var ikke gode nok til at se ud i fremtiden – men helt ærligt ku det også gøres gældende for arbejdet på kontoret herhjemme.

Vi  kunne kun se en flig af Afrikasamfundet og dets udvikling. Det havde da været bedre, hvis vi havde forstået alting, men det gør mig alligevel lidt træt af at høre tilråb fra tilskuerrækkerne, mandagstrænere og tilbagelænede bedrevidende, som aldrig rigtig selv forsøgte at gøre en indsats, men foretrak at beskæftige sig med noget, der med sikkerhed ville blive en succes her hjemme i sikkerhed.

Udvikling betyder som bekendt: “Failure is optional”


Kykkelikyyyyyy!

 28. januar 2018

Vi havde været i byen denne vinter, men nu hvor foråret kommer, rykker vi retur til landet igen.

På landet har man høns og vi står op med hønsene.

Når lyset dæmrer om morgenen, begynder hanen nemlig at gale og nattens stilhed er brudt.

Faktisk er det ret højt – op mod 130 Db og selvom vi kender byens siresang, skal man lige vænne sig – i følge videnskaben svarer hanegal til at stå ved siden af et jetfly ved take off.

Om man kan holde det ud er jo sin sag….. (indimellem råber han på at blive til Cock au vin) men hvordan holder han selv til larmen?

Zoologer har opdaget at 1/4 af hanens øre lukker, når han galer mens et blødt væv
lægger sig hen over trommehinden.

Så hanen – er godt beskyttet mod Tinitus – og forresten skal vi  jo også op og igang med at få beskåret de æbletræer.


airdonkey og chickenguard

 13. november 2017

Deleøkonomien er over os – godt det samme vi har rigeligt af mangt og meget.

Når vi har unge boende fra fremmede lande, oplever de, at vi danskere generelt har tillid og gerne udlåner – en seng, en paraply, en rygsæk eller hvad der nu er brug for.

Undtagelsen er cykler. Danskere stjæler cykler og betragter det ikke rigtig, som en forbrydelse.
Modsætningen er ikke helt let at forklare omverdenen, men måske har teknikken en hjælpende hånd  – en AirDonkey.

AirDonkey er en service til folk, der gerne vil leje deres egne cykler ud.
Der findes en cykellås, der gør det muligt at andre låser din cykle op
og låner den – det kunne være når du selv er på arbejde, eller har taget bilen.

Vi har her på gården noget tilsvarende – et system, der lader hønsene komme ud om morgenen og lukker lugen til hønsehuset, når mørket kommer og ræven går derude.

Den hedder en chickenguard……. jeg vil gerne undgå at dele med ræven.

Margrethe


Nature deficit disorder

 10. juli 2017

Bymennesker bruger mindre tid udendørs i dag – og måske kan det give os et Natur-underskud.

Richard Louv, som har skrevet “Last Child in the Woods” i 2005 peger på menneskelige omkostninger ved fremmedgørelse fra naturen og kalder fænomenet: Nature deficit disorder.

Jeg tror faktisk, der kan være noget om snakken og kan i hvert tilfælde konstatere at vejret altid er bedre, når man kommer derud –  og at jeg altid selv kommer glad indenfor igen.

Vi har mange unge mennesker WWOOFere her på Stestrup. Mange er ikke vant til at gå udenfor, når det f.eks. ser ud til at blive regnvejr. De er her typisk 14 dage og det er en messe værd at se unge transformere sig fra byboere, der gerne vil møde natur (og andre unge) – til unge, der forstår noget nyt og f.eks. glæden ved at plukke, prickle, grave, hugge, potte, stable eller hvad der nu er brug for på gården i morgen.

Jeg synes det ser ud til de får opladt naturbatterierne.

Margrethe

P.S. WWOOFere er unge mennesker fra hele verden, der rejser ud for at give en hånd på økologiske gårde – mod at få kost, logi, kulturmøde og altså også en naturoplevelse.