Forundring

 20. september 2015

Jeg har forladt det trygge København, hvor mobiltelefonforbindelsen aldrig svigter og bevæget mig 50 minutter fra centrum til Hvalsø og så 5 minutter længere ud på landet.

 Herude må man leve med en elendig mobil- og internetforbindelse. Trods adskillige forsøg på forstærkere, skift af selskab og arbejde med at udvælge mobiltelefon-talepositioner i huset, må vi leve med at mere end halvdelen af samtalerne går i fisk, simpelthen fordi den ene part ikke kan høre hvad den anden siger!

 Jeg har opkald, der bare ikke går igennem, men direkte på mobilsvar og et hakkende net, der betyder at vi godt kan se Nyhederne på Internettet, men ikke uden afbrydelser.

 Hvis denne infrastruktur var en landevej med huller i, ville kommunen formentlig udbedre. Men da den digitale landevej desværre er solgt til private udbydere – lader vi hul være hul – selvom det for mange andre en mig må siges at være en forudsætning for at arbejde.

 Også politikere i denne regering har lovet forbedring til os i udkanten af mobilnettet,

Jeg venter spændt.

Margrethe