hvis du ikke selv har en strategi

 26. maj 2015

Bliver du let del af de andres…….

Vi lægges i skabelon, når vi bruger nettet. Når jeg vælger musik på vej hjem i flyveren, tilbydes jeg straks lignende værker af Bach og Mozart.

Der er to knapper: “You might also like”….. – og den anden: “try something new”. Det er alegoritmen, der taler.

Det er praktisk til flytrætte passagerer, der vil reducere lyden af medpassagerers hylende unger, men også skræmmende, fordi det personlige valg pludselig står i et udstillingsvindue på nettet.

Alegoritmen (i Internettets indre maskinrum) er sorteringsmekanismen, som bruges til at kunne faldbyde mig relevante nye varer, nye oplevelser og nye rejser. Selv er jeg blevet en slags massemedie, der i udstillingsvinduet kommer til at sætte kampagner i søen – om min egen person i jagten på social kapital i form af likes fra sociale medier.

Og hvad betyder i grunden et like? Er det: jeg er tilstede i dit liv ? eller jeg kan li´, hvad du skriver? eller jeg vil gerne ses i sammenhæng med dig! eller noget helt andet?

Jeg er givetvis meget forudsigelig…. og kan let sættes på formel, jeg kan bare ikke lide tanken om at jeg er typificeret i varesalgets tjeneste og del af andres strategi.

Margrethe