New standards – New Normal

 4. december 2012

Danske Bank har taget en tur gennem meningsmaskineriet. Nogle hævder at banken beder om øretæver, når kampagnefilmen viser billeder af smeltende isbjerge, Vindmøller og Occupy-bevægelsen med utilfredse demonstranter, kinesiske arbejdere osv.

Det er som om banken påstår at den brænder for en mere retfærdig fordeling af ressourcerne,en bæredygtig grøn verden.

Men i grunden viser den jo bare billeder af den moderne verden, hvor man kan løbe Olympiade med et kunstigt ben – en verden, vi alle er nødt til at forholde os til i mediemylderet.

Rummet for fortolkning af billeder er som bekendt stort – og interesseorganisationer og folk, der
føler sig snydt, kommer hurtigt på banen med egen fortolkning.

Nu er det jo ikke erklærede holdninger men handlinger, man bedømmes på.
Det vil vise sig om Danske Banks ny ledelse faktisk lover noget med kampagnen, de ikke kan eller vil holde.

En bank er jo en virksomhed, der lever af at låne penge ud – og tænksomme vil hellere have at banken passer sit arbejde på ordentlig vis – med rimelige gebyrer, fair renter og gennemsigtighed – og så de lader være med at låne penge ud til folk, der ikke kan betale tilbage.

Den ny standard må i sidste ende være at banken er gennemskuelig.
Her adskiller Danmark største bank med 21.000 medarbejdere sig i grunden ikke meget fra en region.

Margrethe