Jeg er måske en landsby indeni, men

 19. september 2011

Selvom jeg er cyklist, ønsker jeg et cykel-VM hen, hvor pebret gror.

Jeg burde vist nok henrykkes, når jeg støder på endnu en afspærring, ved tanken om de millioner verden over, der ser cykelløbet
– og samtidig måske også får et glimt af København.

Logikken er måske klar nok, men burde løbet så ikke foregå på steder, vi gerne viser frem til turister?

Jeg mener: Hva´ mon de tænker derude i den store verden, når de ser det eksotiske Farimagsgade, henrivende Nygårdsvej og tjekkede Sølvtorv?

Jeg håber virkelig kameralinserne kommer lidt udenfor ruten.

Margrethe