I alle former og farver

 31. august 2011

Virksomheder bruger ofte flere ressourcer på at holde græsplænen klippet, end på at gøre kreativitet til en del af arbejdet.

Vi hævder, vi opmuntrer til nytænkning, men i mange virksomheder er nye tanker mest til besvær.

Johs Linkner peger på at kreativitet er forudsætningen for vækst i en verden,
der hurtigt forandrer sig. Han har skrevet en bog: "Disciplined Dreaming" eller ”slip kreativiteten fri” som er værd at læse og bruge henne på kontoret.

Det er nemlig ikke helt nemt at gøre kreativitet til en almindelig del af arbejdet – der skal krydses domænegrænser for at få flyttet noget.

Det bliver næppe den forsigtige musegrå administrator, der ændrer verden. Der skal mangfoldighed til i alle former og farver for at bygge kreative kulturer.

Margrethe