Glædelig jul

 17. december 2011

Jeg går med familie og venner til julekoncert hvert år og elsker Bachs juleoratorium.

Han skrev de 6 kantater i Leipzig i 1734 og typisk hører man de tre første af værket.
Det rækker for de fleste.

Kantaterne formidler juleevangeliet og Jesu fødsel. Tenoren har rollen som evangelisten, og de øvrige solister kommenterer handlingen i arier og reflekterer over budskabet.

Koret repræsenter menigheden og er mænd og kvinder for at lade en fornemmelse af glæde og jubel og mirakler og miskundhed brede sig i musikken og til os på bænkene.

Selvom lidt julefortravlet giver de fleste sig helt, når Bachs tilsætter et barokorkester med horn, trompeter og store pauker.

Jeg overgiver mig i hvert tilfælde igen i år til juleglæde og fred.

Margrethe


administrativt bøvl!

 20. november 2011

er ikke et nymodens fænomen, slet ikke……

se Albert Speers (rustningsminister) hjertesuk

"Selv om vi har været så heldige at store dele af ministeriets løbende akter brændte og der derved – for en tid – blev taget en unødvendig ballast fra os, kan vi ikke vente, at sådanne begivenheder stedse vil bringe den nødvendige friskhed ind i vort arbejde"

Her i forbindelse med de allieredes bombetogter over Berlin i 1943

eller
Lord Wellingtons brev til den britiske krigsminister, da han kæmpede mod Napoleon i Spanien.

Deres Exellence.
Hvis jeg prøver på at svare på hele den mængde unyttig korrespondance, der omgiver mig, ville jeg være afskåret fra at føre krigen.

Jeg må minde Deres exellence om – for sidste gang – at sålænge jeg har kommandoen, vil jeg sørge for, at det intetsigende vås fra Deres Exellences kontorer ikke skal forhindre mine officerer i af udføre deres første pligt, nemlig at uddanne de menige, således at de kan slå enhver fjendtlig styrke.

Jeg er Deres Exellences ærbødige tjener.

Margrethe


Forandringens vaner……….

 27. oktober 2011

– er et tankesæt for lederskab af Søren Brandi – og jo i sig selv et paradoks at tale om forandring, som en vane.

Alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring, hævdede Søren Kierkegaard!

Jeg ved nu ikke….. min erfaring er at man bliver klogere i samspil med andre.

Derfor glæder jeg mig meget til at blive den ny pressechef i Region Hovedstaden den 1. november.

Nu skal jeg tilbage til en stor organisation i et job, hvor jeg kan følge med i politik og styreprocesser fra 1. parket.

Det er i mit DNA, og bliver en god udfordring.

Måske er forandring den eneste tradition, der er værd at bevare (udover julen forstås!), når udvikling følger med.

Margrethe Lyngs Mortensen


piloten frygter tunnelsyn

 11. oktober 2011

Det er den indsnævring af synsfeltet, der betyder at centralperspektivet er bevaret, mens objekter, der kommer fra andre sider ikke synes.

Jeg har ikke selv prøvet det, men det siges at være som at have en kikkert for øjet.

For piloterne kan det være tegn på iltmangel og at du er på vej til at miste bevidstheden.

Den slags iltsvind forekommer også i overført forstand, når man arbejder med kommunikation. Det er der, hvor man forestiller sig at det, du selv arbejder med er det vigtigste i verden. Interne magtkampe og finurlige politiske finesser ser ud som de vil stå mejslet i sten for evigt.

Men kommunikatørers opgave er at huske verden udenfor. Altid at kunne se hele horisonten og ilt til hjernen er mindst lige så vigtig for kommunikatører, som for skibsførerens perspektiv.

Go efterårsferie, måtte den give ilt til hjernen.

Margrethe


med venlig hilsen Ledelse

 3. oktober 2011

Din e-mail har vundet 915,850 Euros.

Du rådes til at åbne pdf vedhæftet fil,
og kontakt din agent for din præmie fond.

Med venlig hilsen
Ledelse

Vi ryster på hovedet, når vi modtager mails som ovenstående.

Der er der da INGEN, der hopper på!!??!!!

Men det er faktisk folk der gør, måske ikke folk som os med det høje dannelsesniveau, men verden over er bondefangeriet proportionalt med uopfyldte drømme. Vi støder på det fordi internet-verden er global.

Et perspektiv værd, før mailen rammes af delete.

Margrethe


Jeg er måske en landsby indeni, men

 19. september 2011

Selvom jeg er cyklist, ønsker jeg et cykel-VM hen, hvor pebret gror.

Jeg burde vist nok henrykkes, når jeg støder på endnu en afspærring, ved tanken om de millioner verden over, der ser cykelløbet
– og samtidig måske også får et glimt af København.

Logikken er måske klar nok, men burde løbet så ikke foregå på steder, vi gerne viser frem til turister?

Jeg mener: Hva´ mon de tænker derude i den store verden, når de ser det eksotiske Farimagsgade, henrivende Nygårdsvej og tjekkede Sølvtorv?

Jeg håber virkelig kameralinserne kommer lidt udenfor ruten.

Margrethe


I alle former og farver

 31. august 2011

Virksomheder bruger ofte flere ressourcer på at holde græsplænen klippet, end på at gøre kreativitet til en del af arbejdet.

Vi hævder, vi opmuntrer til nytænkning, men i mange virksomheder er nye tanker mest til besvær.

Johs Linkner peger på at kreativitet er forudsætningen for vækst i en verden,
der hurtigt forandrer sig. Han har skrevet en bog: "Disciplined Dreaming" eller ”slip kreativiteten fri” som er værd at læse og bruge henne på kontoret.

Det er nemlig ikke helt nemt at gøre kreativitet til en almindelig del af arbejdet – der skal krydses domænegrænser for at få flyttet noget.

Det bliver næppe den forsigtige musegrå administrator, der ændrer verden. Der skal mangfoldighed til i alle former og farver for at bygge kreative kulturer.

Margrethe


krigsmaling

 22. august 2011

Du kan ikke

samtidig

forhindre og forberede
dig på krig!

sagde Albert Einstein


hemmelige fællesskaber

 13. august 2011

Man kan jo godt blive skræmt af de hemmelige fællesskaber – efter en sommer som denne.

Jeg er blevet del af et!

I fortiden knyttede ulve sig til os måske tiltrukket af menneskets jagtrester.

Hvalpe blev tæmmet og havde måske det helt praktiske formål at de kunne advare om farer og holde sammen på flokken.

I dag er der mere end 1/2 mio. hundeejere i Danmark, og denne sommer er jeg selv kommet med i klubben.

Der er meget nyt med en hvalp – en af mine opdagelser er et fællesskab med andre hundeejere, som også går tur i regnvejret og synes at nyde det. Vi taler om hunde, gode dyrlæger, luftesteder og også lidt om vores eget liv.

"Skipper" har nok knyttet sig til familien, men kan ikke siges at være tæmmet – endnu. Han skal sikre at vi dagligt går 10.000 skridt – og det er han rigtig god til.

Margrethe


1 + 1 er tre og jorden den er flad

 2. juli 2011

Gorm den gamle var smed i Hobro.

Alt, hvad vi har lært,
alt det, der er så svært,
vil vi glemme, for ho'det skal ha' ro.

Ferie, ferie, ferie,
slap nu af, du har fri og syng en glad melodi.
Op mod solen ler vi,
den vil skinne til ferien er forbi.

Tag dit vækkeur og læg det i en spand,
kom så vand i til uret siger stop!

Gem din gamle pen, for hvad vil du med den ?
Skal jeg si' dig, hvad du skal skrive op ?

Ferie, ferie, ferie,
slap nu af, du har fri og syng en glad melodi.
Op mod solen ler vi,
den vil skinne til ferien er forbi.

Margrethe

________________________________________________