Tænkehytte

29. oktober 2013

Jeg vil bygge et træhus
så der er plads til at tænke

sofavælger i IKEA

27. august 2013

Måske tænker sofavælgerne, at de ikke kan få indflydelse – at ”det hele er bestemt på forhånd!”

Det gælder i hvert fald for en del af de vælgere som har demokratisk ret til at stemme til kommune og regionsvalget den 19. november. Kun 65,8 % stemte til kommune og region mod 87,7 % til Folketingsvalget.

Jeg har indimellem været ude til valg i andre dele af verden og vil aldrig glemme de gamle koner, der var gået af grusveje rigtig mange kilometer i hede og støv for at stemme første gang i Sydafrika – det er næsten tyve år siden.
De skrev historie, og de troede på forandringen.

Frem mod det kommende valg i november har vi arrangeret 20 unge-valgmøder i regionen. Det betyder, at 3-5 kandidater møder elever på uddannelsesinstitutionerne – i sidste uge på Rysensteen Gymnasium – for at diskutere, informere og inspirere unge til at sætte deres kryds.

Hvis det går, som jeg drømmer om, kan unge om fire år, når vi igen skal til urnen, faktisk afgive deres stemme ved samme lejlighed – ikke bare på gymnasier, men på alle steder, hvor unge er i gang. I Norge kan du afgive din stemme på indkøb i den lokale IKEA.

Det spændende bliver jo at finde ud af, om valgresultatet ændrer sig.

Margrethe

Mellem dem og os

10. juni 2013

En bro er en konstruktion til transport som forbinder to punkter over et som regel ufremkommeligt område.
Og der er mange slags:

Badebro
Højbro
Klapbro
Landgangsbro
Foldebro
Svingbro
Vippebro
Gangbro
Hængebro
Luftbro
Viadukt

Jeg har netop besøgt broen over Storebælt – og fra Pylonen var en fantastisk udsigt – næsten til verdens ende. En bro er også forbindelse mellem dem og os

God sommer
Margrethe

Vi arbejdede hårdt………….

13. maj 2013

Men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat.

Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation med omorganisering.

Og jeg lærte, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang – mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering.

Tilskrevet: Cajus Petronius, embedsmand under kejser Nero, død år 66 e.Kr.

Forsigtighed er en rig, gammeljomfru

15. april 2013

Jeg er netop retur fra Oxford på et rigtigt spændende ugekursus på det fine gamle universitet, hvor Inspektor Morse og nu Lewis også holder til.

Det var en rigtig god oplevelse, men jeg skulle klart have holdt mig fra den indiske restaurant. Den lagde hele 9 ud af 15 kursusdeltagere ned i dage.

Men hva` pokker… i dag, hvor jeg næsten er kommet mig – kan jeg sige:

Forsigtighed er en rig, gammeljomfru
som opvartes af udueligheden.

og maden var jo go, selvom der går lidt tid før jeg hopper på en Tandoori kylling igen.

[Citatet er leveret af William Blake]

Margrethe

fra bamsehospitalet

25. marts 2013

Der blev serveret 16.000 økologiske æggemadder i standen for Fremtidens Hospitalsmad og malet 1.000 teatersår på børn, sat gips på 3.500 børnearme og priktestet masser af børn og unge for allergi og selvfølgelig tjekket kolesteroltal på omkring 700 voksne besøgende.

Vi har netop afholdt 3 Sundhedsdage i Øksnehallen med 13.500 voksne og børn og næsten 750 engagerede medarbejdere.

Ideen var at gi et indblik i egne eller andres sygdomme, få viden om sundhed og forebyggelse, blive testet for fx allergi, møde akutberedskabet med ambulancer og helekopter, se hvordan vi bygger på fremtidens hospital.

Næsten 6000 har liket Sundhedsdagenes Facebookside, hvor du kan se billeder og læse kommentarer

Det er da noget.
Margrethe

Græshopper over Ægypten

13. marts 2013

Vand til Blod og Frøers Mængde,
Myg dernæst Egypten trængte.
Utøj, Pest og Bylders Nød,
Hagel, Græshop, Mørke, Død.

Israel og Egypten er i øjeblikket plaget af enorme græshoppesværme. Milliarder af græshopper, der æder alt og forurener landskabet.

En græshoppe spiser lige så meget mad, som den vejer, hver dag, hvad kun er en plage, fordi græshopperne samler sig i store sværme.

Ingen ved hvorfor, men nyheden får mig til at tænke på de ti plager i Biblen – Guds straf over Ægypten.
De ti plager var
Vand til blod
Frøer
Myg
Bremsesværme
Pest
Bylder
Torden og hagl
Græshopper
Mørke
Død

Det var Jeppe Tang, der i 1865 skrev de ti plager på vers.
Danmark er – også på den måde – ret fredeligt.

Margrethe

lige til målstregen

6. marts 2013

Simon Spies citeres for at hævde at dårlig omtale er bedre end ingen omtale.

Denne noget forældede tanke synes fodboldkommentatoren Fernando Olsen (tidligere professionel fodboldspiller)at dele, når det gælder Niklas Bendtners spritkørsel.

Fernando ligefrem glæder sig over spritkørslen ”fordi fodbold dermed også kommer i kulørte magasiner, nyhederne og mere bredt ud!”

Måske er kommentaren bare topmålet af stupiditet, men det er værd at huske at fodbold en drømmefabrik og forretning, som udover spillet og motionen tilskynder unge mænd til en forestilling om at de (hvis bare de også scorer på boldbanen) har vundet retten til at bryde regler i trafikken såvel som andre regler.

Teenage-drenge drømmer om at blive mangemillionærer via fodbold, før de bliver voksne og jeps! de hjælpes dygtigt på vej af medierne og selvfølgelig Dansk Boldspil Union, som knappest kan finde ud af at stikke en karantæne, men beder om Bendtner tænker sig om!

Jeg græmmes!

Margrethe

Care isn’t just clinical

5. februar 2013

Dårlig patientkommunikation skyldes tit patienterne!” Sagde en mand til mig og uddybede synspunktet:
Det er ofte, fordi de afbryder, så man ikke kan få et struktureret forløb i den information, de har behov for!

Vi er i gang med at teste det nye Kodeks for god patientkommunikation i Region Hovedstaden
og holdt i den anledning bl.a. gang i nogle fokusgrupper.
Det var i her ordene faldt.

Overfor denne medarbejder – og mange med ham – står en helt ny opgave, hvor respekt er noget væsenet skal have for patienten, ikke omvendt.

Moderne patienter er vant til at bestemme selv, de har ofte selv søgt information.68-generationen – også kaldet ”de nye ældre”, er, som jeg selv, på vej ind i reparationsalderen, Og vi bliver et markant brud med fortidens ydmyghed overfor autoriteten.

Vi er vant til mere lydhørhed for vores behov, og hospitalsvæsenet kommer til at opleve at der stilles mange flere krav – også til kommunikationen.

Så vi skal i gang med at få bedre fod på den gode dialog med vores patienter.

At vi får brug for at arbejde på sagen illustrerer udtalelsen vist rigeligt.

Margrethe

På hævntogt

21. januar 2013

Ellen Trane Nørby klagede til pressenævnet over BT-journalist Lars Fogt og BT blev tildelt alvorlig kritik for at tilsidesætte god presseskik. Ellen Tran Nørby blev imidlertidig frarådet at klage, og det er typisk hvad vi rådgivere fraråder, fordi vi tror, at det hævnes

Journalister er forfængelige, måske er de næsten værre end politikere!

Hun er ikke alene på den kritiske bane, men deler den med Zenia Stampe, der på sin blog
gennemgik Lars Fogts metoder og en række af hans mange tabte sager i Pressenævnet, med ønske
om debat, om hvordan historier ukritisk spredes på nettet og i medierne generelt – uden en selvstændig indsats i form af research eller kildekritik.

Dette handler altså ikke kun om skrækkelige B.T., men om et fast vilkår i hele pressen for politikere og kendisser.

Også her på den regionale bane synes jeg, det er ser ud til at det føles uoverkommeligt at sætte sig ind i kompliceret stof, som placeringen af proton accelerator eller nedlukningen af et hospital i den nordlige del af regionen.

Det er så meget lettere at gøre politikere til grin, slå automatpiloten til og lige få tegneren til at levere en grotesk streg.

Den kan sagtens være underholdende, men ikke netop oplysende eller noget, der får mig til at tænke på den 4.statsmagt.

Så hvad er nyt?

Vel det, at en række yngre politikere sammen tager til genmæle.
De bør have vores støtte.

Margrethe