Gå inden døre, luk vinduer og døre

 5. maj 2008

– og lyt til radioen!
Det er hvad den hurtigt stigende tone fra sirenen betyder.Vidste du det?

Vi har i Danmark et varslingssystem baseret på sirener. De afprøves den første onsdag i maj og ikke som i gamle dage hver onsdag kl. 12

Ideen er at myndighederne i radioen kan anbefale den relevante beskyttelsesform ved en ulykke eller et luftangreb.
Myndighedernes beslutning om, hvad der er værd og frygte er autoritativ og hensigtsmæssig , men det er ikke længere givet at befolkningen er parat til at efterkomme.

Det passede formentligt fint for 30 eller 40 år siden, men i mellemtiden er den danske befolkning gået over til selv at diskutere og definere,
hvad der er værd at frygte. Nogle danskere vil snarere hænge ud af vinduet for at se sprøjterne komme og måske ta´ billeder med mobilen
– uden at bekymre sig om faren, mens andre flygter fra stedet over hals og hoved.

Myndighedernes kommunikation forudsætter en tillid til autoriteten, og den kan man ikke
længere forudsætte.
Skal der kommunikeres – så det forstås og efterleves skal det i højere grad ske på modtagernes præmisser.

Nutidens mennesker er ikke passive modtagere, men selvstændige, meningssøgende væsener. I dag vurderer vi selv og træffer valg – både med og helt uden fornuftig oplyst grund – autoritetstro er nærmest et fortidslevn.

Vi kræver dialog for at forstå og lader det bedre argument tæller – sikkert efter vi har tjekket
situationen ud på Internettet. Sagen er at anbefalingerne kun bliver fulgt, hvis du selv er overbevist om, at det i aktuelle situation er det rigtige for dig.

Gu´ve hvordan det ville gå med kommunikationen, hvis vi blev udsat for et terrorangreb.


Vinca LaFleur kom til byen forleden

 13. marts 2008

Hun har været Bill Clintons taleskriver og leverede i sit indlæg fem gode råd, som hermed gives videre. Der eer brug for dem i en tid, hvor vi ikke blot til familiefesterne, men også i det professionelle liv hører mange dårligt forberedte, forudsigelige og gennemført ringe taler.

1) Forstå dit publikum
Det er ikke nok at kende dit publikum, du skal forstå det. Find ud af, hvad de føler. Find de fælles referencerammer og eksempler fra tilhørernes egen erfaringsverden – det der betyder noget for tilhørerne.

2) Gør det enkelt og konkret
Det konkrete er altid mere interessant end det abstrakte. Det gør mere indtryk at sige, at 4 legoklodser giver 2680 kombinationsmuligheder end, at det er et multifunktionelt lærerigt legetøj. Citater er et godt konkret værktøj.

3) Dyrk detaljen
Når detaljerne er med i en historie, tændes billederne, og taleren tilføres troværdighed. Fortæl fra egne oplevelser, og tilhørerne oplever autenticitet.

4) Lad personlighed komme til syne
Mennesker relaterer til mennesker, ikke til strategier! Lad lidt passion trænge igennem hverdagsfilteret.

5) Overrask dit publikum
Gå af og til imod det, der umiddelbart forventes i situationen. I dit ordvalg, dit valg af eksempler eller i din opbygning af talen. Overraskelser er gaver til tilhøreren. Det får dem til at spidse ører og du står dig ved at være levende og nærværende.

Men Vinca LaFleurs vigtigste råd var nok:
Hold op med at tale, før tilhøreren er holdt op med at lytte.

Margrethe


Nu kommer foråret

 26. februar 2008

Dance like nobody's watching,
Love like you have never been hurt.
Sing like nobody's listening,
Live like it's heaven on earth.

Mark Twain

Han skrev også Huckelberry Finn som
gennem en drengs øjne spidder civilationen.
Det er mere end 100 år siden, men stadig
lige morsomt.


I grunden besynderligt

 29. januar 2008

Det er svært i mange offentlige institutioner at fastholde fokus på borgerne, patienterne, beboerne, kunderne.

Man ved faktisk relativt lidt om, hvordan institutionerne opfattes af omgivelserne.

Kommunikatører burde insistere på den systematiske i undersøgelsen af hvordan omverden ser på institutionen – eller hvad borgerne oplever i kontakten til kommunens kontorer.

Uden viden bliver den vanskeligt meningsfuldt at beskrive konkrete kommunikationsmæssige udfordringer og kommunikative mål.

Man er overladt til at føle sig frem og se hvad der sker.

Det er vel som at ordinere en medicin
– uden lige at have forholdt sig til hvad patienten fejler.

Margrethe


Fascination

 17. januar 2008

De har opfundet telefonen, rulletrappen, TV og PC, glødepæren, opvaskemaskinen og Roomservice
Og selvfølgelig: Candyfloss, burgere og Cornflakes.

De har alt: storbyer, bjerge og vandfald – optimismen, selvtilliden og store personligheder med og helt uden indhold, dynamikken, ideen og energien
Det er svært ikke at elske USA.

Vi var i New York og deltog i udsalget i Bloomingdales.
Ekspedienternes interesse for kunderne var mærkbart højere end vi kender fra en shoppetur i Magasin du Nord.

Og der var mange flere af dem! I København er det som bekendt mere held end forstand, hvis man løber en tjenende ånd op.

I Bloomingdales ”forstyrrer” vi ikke ekspedienterne i deres samtale med et spørgsmål om at lede den rigtige størrelse frem. Hun er der for det samme.

Tricket? Hun er provisionslønnet. Lønnen får hun primært, hvis hun kan føre dig til kasseapparatet.

Oplevelsen nærmer sig et marked i Cairo eller en handelsgade på Bali, blot i en mere civiliseret udgave her.

Selvfølgelig tænker vi danskere ”stakkels sælgere”! Det er hårde vilkår, men jeg må da indrømme, at det nu er herligt faktisk at blive ordentligt betjent.


januar og fuld af fortsætter

 1. januar 2008

Hvis Sankt Hans er den længste dag i året,
så er nytårsaften indimellem den længste aften…..

Midt i sjove hatte, brusende bobler, bordbomber og krudtskyer spørger bordherren pludselig til mine nytårs fortsætter.

Og hvad skal man svare?
Det er jo en slags en selskabsleg, så jeg fortæller aldrig at jeg gerne vil tabe 5 kilo eller slå naboens kat ihjel.

Det bliver til noget med ”Fred på jord” men burde tilføje ”Og med naboen!”
Eller ”god mod dyr!” med tilføjelsen herunder de dårligt opdragede hunde, som muntert snapper efter mine haser, når jeg selv snapper efter vejret i den lille park, hvor jeg løber.

Jeg kan kun komme i tanker om forbedringspotentialerne i dag
– og hader nytårsfortsætter, men med de rigtige beslutninger kan 2008 også blive et godt nytår


Det folk, som vandrer i mørke

 20. december 2007

– skal skue et stort lys,
det stråler for dem, som bor i mulmets land.

Strofen kommer fra Händels' Messias og
juletid er kirkemusik i min familie

Ind i mellem føles december, som at leve i mulmets land.

Messias er det farverige billede på følelsernes land:
medfølelsen
opofrelsen
trøst
kærligheden
om-sorgen
herligheden
begæret
straffen
renheden
lidelsen og
håbet om forandring
glæden simpelthen

Du ønskes en fredelig jul og et festligt nytår

Margrethe


Det kræver en del at fylde lederrollen ud i dag

 9. december 2007

Tidligere var lederen ”noget” alene i kraft af titel og rolle, for 30 år siden interesserede man sig ikke særligt for lederens menneskelige egenskaber.
I dag bliver der sat spørgsmålstegn ved lederen og ledelseskvalitet måles og vejes.

Den moderne leder skal formå at tilføre lederrollen værdi og følelser, noget af sin egen person. Og det er ikke blevet lettere at være leder på den demokratiserede danske arbejdsplads, hvor alt synes til diskussion og forhandling.

Danmark er et af de lande i verden, hvor det er sværest at komme til at udøve magt, fordi magtdistancen og autoritetstroen er lille.

Moderne medarbejdere motiveres og forpligtes ikke af regler, memoer og procedurer, lige så lidt som af den konturløse leder.

Lone Schilling Andersen er organisationspsykolog og har skrevet en bog om ”magt og Autoritet i ledelse” og budskabet er enkelt: Vi skal nøjes med at udnævne de mennesker, der har mod og mandshjerte til at gennemføre det, de tror på, og som reelt ønsker at være ledere, fordi de har noget på hjerte og i bund og grund kan lide andre mennesker.

Det synspunkt, tror jeg, vi er mange, der abonnerer på, måske netop fordi vi er nogle stykker der er stødt på den anden type, ham der ikke kan eller ved ret meget, men stadig tror han har en slags autoritet – derude i det virkelige arbejdsliv.
Men, han har kun magten indtil næste ledelsesevaluering.


Kan man bevare troværdigheden?

 20. november 2007

Hvis man både optræder i rollen som politisk kommentator og som chefredaktør for Se & Hør?
Det spørgsmål havde DKF stillet Henrik Qortrup på kommunikatørernes dag for leden.

Og Henrik leverede leverede et partsindlæg – han er blevet, det vi er mange der fryger – en mand med en sag.
Sagen? Joeh, Ny Alliancens leder Naser Khader skulle have fået udført sort arbejde – en port på Frederiksberg. Bagmanden er Ekstra Bladets bagside redaktør Jeppesen som viser sig at drive et firma ”Hellige håndværkere”. Om Khader vidste arbejdet var uden moms og regning ved Se og Hør jo ikke, men Henrik Qortrup mener, det er udtryk for dårlig dømmekraft at få netop disse håndværkere til at udføre arbejdet. Pikant da det skulle være kendt at redaktøren og formanden for Ny Alliance skulle omgås privat.

Historierne og det offentlige skænderi mellem parterne har haft betydning i valgkampen, men Henrik tager dog ikke hele æren for Ny Alliance nedtur i vælgertilslutning i valgkampen. De lidt ubestemmelige kandidater i Ny Alliance tildeles også en ære. Naser er sådan set selv anledning til balladen, fordi han tackler situationen dårligt ved at råbe ”SVIN!” efter redaktøren, mener altså Henrik.

Og han synes det er tåbeligt at andre medier peger på at SE og Hør skulle have holdt sig fra historien, bare fordi der er valgkamp – her har Henrik vel en pointe – det er vel netop der, den skal frem.

Han kalder Naser nationens ynglingsindvandrer, men erkender at sagen nok har betydet at Henrik Qortrup selv har lidt mere skade og vi får at vide at B.T.s læsere finder Henrik mere troværdig end Naser – en betinget kompliment.

Henrik henholder sig til at han jo er journalist og derfor bare på arbejde i borgernes interesse.

Men sagen savner ordentlig dokumentation og på talerstolen virker SE og Hørs redaktør nu lidt bitter over at hans kolleger rundt om i medierne tillader sig at diskutere hans metode – han kan tilsyneladende ikke se et problem i at Se og Hør betaler sine kilder for en god historie.

Jo da, Henrik er underholdende – men troværdig blev han ikke i sit partsindlæg. Han ligner mest af alt en professional demagog, der kaster flittigt kaster om sig med tanker og navne fra dansk politik og journalistik. Hans taletempo tyder på, han selv er meget af optaget af sagen.

Selvfølgelig er han det – jeg blev det ikke – man kan ikke bevare troværdigheden.


hvem taler med hvem?

 6. oktober 2007

Christian Waldstrøm har har netop i sin nye bog beskrevet hvordan netværket, der bestemmer, hvordan opgaver løses og viden deles i virksomheden. Det handler altså ikke om de personlige netværk, men det netværk som består i virksomheden p større arbejdspladser.

For mig er det en interessant og ny dimension af den standende diskussion om netværk og ledelse.
Hvis man som leder får synliggjort, hvordan organisationen hænger sammen i interne netværk, kan den viden indtænkes i arbejdet med kommunikation og ledelse.

Træge netværk kan have problemer med omstilling til nye udfordringer og fastholde uhensigtsmæssige kommunikationsveje og forestillinger. Netværkene udvikler sig ikke automatisk til gavn for virksomheden, men kan omvendt være en kæmpemæssig ressource at sætte i bevægelse, når virksomheden skal mobilisere skjulte ressourcer.

Du kender det måske. Rygterne går forud for informationen om beslutningen i husets ledelse. De bevæger sig i huset med lynets hast gennem de personlige netværk, men nyhedsbrevets informationer om det ledelsen gerne vil ha´ medarbejderne til at forstå – aldrig synes at trænge ind

Christian Waldstrøm har givet sig til at tegne organisationsdiagrammer – ikke som vi kender dem med bestyrelsen, så direktørgruppen og nedenunder dem en række kontorer, men som vandrør i et hus, edderkoppens spind eller ….
Det er både nyt og klogt – og samtidigt helt banalt at folk, der går op og ned af hinanden have større sandsynlighed for at knytte bånd, samtale og tillid.

Så det gælder altså om at få et kendskab til netværket i din organisation – hvem taler med hvem?

Margrethe