retirade-kommunikation

 9. juni 2009

Det nye koncerthus har skaffet mange nye koncertgængere – og det er jo herligt.

Men abonninerne er ved at udvikle en
let uhøvisk adfærd, som om de faktisk kom fra en Meteor og ikke befandt sig midt i århundreders koncerttradition.

De klapper ikke, men søger målbevidst mod udgangen. De ved nemlig at der vil være lange køer ved dametoilettet – så frem for at tilkendegive begejstring overfor kunstnerne – stikker de simpelthen af mod toiletter og barkø.

Det er klart at publikums engagement smitter af på musikernes ditto – og da meteoren skal stå i mindst hundrede år, bliver man nødt til at spørge: ”hvem er den klaphat, som ikke tog højde for at der i det offentlige rum skal flere toiletter på damesiden, fordi det nu engang tager os lidt længere tid at forrette nødtørft end det herlige?”

Man kan selvfølgelig håbe at det ikke om 20, 40 eller 60 år er nødvendigt kønsopdele det latrinære……

Margrethe


valgtid og plakater

 27. maj 2009

Valgplakaterne hænger omkring i lygtepælene.
Vi taler øjenkontakt med tilskueren, imødekommende smil, kandidaterne skal
virke seriøse og sympatiske.

Der er ikke mange slogans eller ord forbundet med plakaterne og måske argumenterer de gennem, hvor mange der er: 10 ens plakater ved siden af hinanden er bedre end to.

De har deres funktion, selvom de næppe flytter stemmer.

Når man er observatør til valg andre steder i verden, holder man blandt andet øje med om valgplakaterne får lov at hænge – om de bliver overmalet og ødelagt eller om politiske modstandere på anden vis intimideres.

I grunden er det tankevækkende at hvor plakaterne – trods alt bliver hængende i Georgien – hives de ned og overmales på Østerbro.

Det må jo være fordi vi ikke rigtig tror demokratiet kan forsvinde igen.

Margrethe


den 1. maj

 3. maj 2009

står mange mennesker skulder ved skulder, sådan sang Benny Holst engang. En herlig sang som udover ”Internationale” var fast repertoire ved 1.maj festerne

Denne 1. Maj blev professor Tim Knudsen citeret for at beklage at politiske demonstrationer har mistet deres kraft.

”Nutidens magthavere tager demonstrationer med sindsro, uanset hvor mange demonstrerende, der er. For de kender allerede meningsmålinger, der mere pålideligt viser de politiske styrkeforhold”

Politiske demonstrationer har været en udtryksform i flere århundreder og protest-bevægelser har netop haft til formål at vise magthaverne ”hvor mange vi er.”

På den måde er verden blevet et bedre sted. Man behøver ikke at vise sig på gaden i flok for at komme til udtryk og magthaverne behøver ikke at lade sig presse af den relativt lille flok som ønsker sygehuset bevaret, revolutionen indført eller vejbyggeriet standset.

Inddragelse af borgerne – ikke bare den lille flok som demonstrerer på gaden, men den store gruppe kan betyde at demokratiet i Danmark får bedre vilkår og ikke behøver at komme til kort, blot fordi det regnede netop den dag.

Margrethe


not in my backyard

 16. marts 2009

Jeg er flyttet til et nyt kvarter ved svanemøllehavnen og har netop deltaget i mit første Grundejerforeningsmøde.
Her fik grundejerne sandelig præsenteret sig selv.

Det er et blandet kvarter med etageejendomme, rækkehuse og så ægte gammelt liebhaveri, men grundejerforeningen synes kun at rumme de fede rigmandshuse i kvarteret.

På mødet præsenterede en ung arkitekt et forslag til hvordan et lille halvdødt hjørne af kvarteret kunne bebygges og raseriet fra grundejerne kendte tilsyneladende ingen grænser.

Aldrende bedsteborgere fnøs rasende, afbrød og råbte fy! Og det er der værre efter ejendoms-selskabet direktør og en unge arkitekt.
Tonen var rå, men Ikke hjertelig – slet ikke.

Disse velbjergede Østerbroere viste sig fra den mest trivielle side.
De var forargede og fornærmede over udsigten til en faldende friværdi i fald byggeriet skulle blive opført.
Friværdier er jo vel at mærke steget astronomisk, helt uden vi selv har rørt en finger. Friværdien handler ikke alene, men også om at Københavns Kommune, der har byudviklet. Og det er også Københavns kommune og dermed hele kommunens borgere, der indkasserer indtægten fra salget.

Selvfølgelig skal der være plads til tosseanstalter, larmende motorveje, højhuse, en rød Fakta-butik og ufestlige parkeringspladser i byen.

De skal åbenbart bare ikke lige være i vores kvarter, det passer så dårligt og ta´r udsigten……

Margrethe


Dagbog fra midten

 12. februar 2009

Jeg ser faktisk aldrig gysere. Jeg bryder mig ikke om mere frygt end højst nødvendigt.

Når jeg ser ”Dagbog fra Midten” – dokumentaren om Ny Alliance, så håber jeg bare at Guldbrandsen vil være så venlig at klippe gråden, håndgemæng og pinligt raseri ud af scenerne.

Filmen viser spin og splid og giver et fint indblik i go´ gammeldaws magtkamp. Det er ikke en rigtig gyser, men holder fint balancen
mellem det private og det personlige.

Faktisk formår filmen at vise idealistiske mennesker, som (selvom de kender det politiske håndværk)langsomt, men sikkert – i processen op mod valget, beruses og føler sig tvunget ud i manipulation, undladelser og snyd.

Den ene har vist ikke rigtig noget at lade den anden høre, ser det ud til.

Jeg synes anmelderne har rigeligt travlt med at pege fingre og forklare, hvor utroligt dilettantisk det hele er.

Jeg går ud fra at de selvsamme anmeldere i andre stunder varmt roser demokratiet og mange synes ”der mangler noget på midten!” mellem blokkene i dansk politik.

Jeg synes, de som orkede at forsøge – burde hædres! Måtte de få anden succes i deres liv.

Margrethe


kvoter og krise

 30. januar 2009

Hvis udviklingen i ligestillingen i Danmark fortsætter i samme takt som de senere år, vil der vil lige mange mandlige som kvindelige professorer i danske universiteter om 250 år – har jeg forstået.

Det er nu længe at vente og hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence og i finanskrisen, skal alle sejl sættes til. Hvis vi altså mener, vi kan noget i Danmark – og mænd og kvinder har mange af samme evner.

Vi har talt og talt. Forleden var jeg til et sammenrend af kvinder i topstillinger. Trods finanskrise hørte jeg ikke mange kræve forandring på de bonede gulve.

Jeg deltog selv i den alternative kvinde-konference i 1980 (sic!) og her talte kvinder også mere om at de vil have lov til at se ud som kvinder – end om kvoter og hvordan vi får ligestilling!

En professor mente håbet skulle findes i topleder-fædrenes håb for deres egne døtre – måske går der så kun 150 år, før vi lukkes ind i varmen p lige fod.

Men jeg vil sgu ikke vente – jeg vil ha kvoter – ikke blot de sædvanlige mandekvoter, som vælger mænd, fordi de er mænd, men kvoter, der tvinger
til at vælge på grund af kvalifikationer. Og ansvarlighed er vel en kvalifikation.

Finanskrise peger på at der er brug for alternative løsninger.

Margrethe


Vi ser vist for lidt til hinanden!

 13. januar 2009

Når året går på held modtager jeg en masse post
– og bliver glad for en hilsen fra en ven.

Jeg skriver selv jule- og nytårskort som en del af årets afslutning

Men så er der fællesbrevene….
Vi taler flere tætskrevne sider indimellem er de velskkrevne og
underholdende, men indimellem fortæller de også i detaljer om
familieliv, fester og ferierejser, dine børn og mine børn, svigermor
og andre begivenheder, som nok giver et indblik, men som i bedste
fald er overkommunikeret i værste fald en opremsning af forhold
og omstændigheder, som helt ærligt overestimerer min interesse.

Vi ved at fællesbreve er massekommunikation. Hurtigt og let, men også med begrænsninger. Fællesbrevet er jo ikke en målrettet tale til brevets læser og ind i mellem føjes spot ligefrem til den skade ved som en håndskreven note i brevets afslutning at lade en bemærkning falde:

Kære Margrethe.
Vi så alt for lidt til hinanden i 2008 og det må vi gøre bedre i 2009!

Godt nytår


Jordskokkevejr!

 27. december 2008

Lige om lidt har vi set tilbage på det gamle år og ønsket hinanden et godt nytår.

Jeg er selv krøbet i nissefrizone i sommerhuset for at læse en bog og holde fred og fri.
Og selvfølgelig for at grave jordskokker op!

Jordskokken er en knoldgrøntsag i familie med Solsikken. Planten over jorden bliver op til 3 meter høj og giver et herligt ly mod nysgerrige blikke i mit sommerhushegn.

Den er knortet, med hvidt kød og smager herligt rå og bagt – lidt artiskokagtigt – og den er virkeligt hårdfør mod frost og halvsurt dansk vintervejr.

Så når resten af verden tænker på efterårsferien som kartoffelferie i uge 42, så graver jeg mine skokker op i uge 52.
Det er en herlig beskæftigelse af trække op af jordens automat og giver en mægtig ro til at komme januar i møde.

Godt nytår
Margrethe


Det handler om referancerammer

 8. december 2008

I kirken antages vi i hvert tilfælde at kende Grundvigs salmer

Blomstre som en rosengård
Skal de øde vange
Blomstre i et gylden-år
Under fuglesange!
Mødes skal i Stråledans
Libanons og Karmels glans
Sarons yndigheder

Vi sang denne Grundtvig salme i kirken og jeg tænkte:
der må være andre der, som jeg, spekulerer på
hvem Karmel og den yndige Saron i salmen er?

Salmen fortsætter:
Ryste mer ej noget knæ
Ingens hænder synke
Skyde hvert et udgået træ
Glatte hver en rynke
Rejse sig det faldne mod
Rinde let uroligt blod
Frygt og sorg forsvinde!

Og handler selvfølgelig om hvor herligt alting bliver, når Messias kommer, som Esajas spå´de

Og Libanon kende vi jo!?!?
Ja mest for en nutid med krig og ulykker – og sådan set er referencerammen tankevækkende for kun få kender Palestina for meget andet og ved at Saron er en kystslette i Palestina fra Tel Aviv til Karmel.
Saron var ufrugtbar og derfor tyndt befolket.

Glædelig jul
Margrethe


smag forskellen!

 1. november 2008

Jeg faldt i staver ved kassekøen og gav mig til at læse på en pakke salt.

Producenten har haft reklamekonsulenten på besøg -det lød:

Vælg mellem Gourmetsalt, Kværnsalt eller Havsalt -og smag forskellen.

Gourmetsalt kommer direkte fra de urgamle saltforekomster ved Mariager fjord og består af unikke pyramideformede, sprøde flager. Salten er inddampet efter et princip, der har været gældende i årtusinder.

Kværnsalt er groft salt af højeste renhed og kvalitet – og det fremhæver råvarens egen smag.

Havsalt har en frisk smag, det er uden tilsætningsstoffer – men dog mineraler og sporstoffer, som findes naturligt.
Havsaltet passer perfekt til al slags madlavning og bruges derfor at feinscheckere, forlød det.

"Hvis du var et salt, hvilket salt var du så?"

Jamen, hvorfor ikke udtrykke lidt af sig selv og individualiten – gennem saltet?

Natriumklorid er et råstof og simpelthen den ene af 4 basale smagselementer: bittert, salt, surt og sødt.

Det er selvfølgelig, præcis hvad vi gør det til – og så er den altså ikke meget længere……

Margrethe