Tænk, hvis vi har skabt et monster!

 20. september 2010

Vi har før hørt Statsminister Lars Løkke sige at han var træt at spin! Ikke højt, men hørligt.

Nu ser det ud til at den borgerlige regering erkender, at den selv bærer en del af skylden for at den politiske debat i Danmark ikke er god.

Statsministeren pegede ifølge Berlingeren på, at de mange spindoktorer i politik udgør en del af problemet, da han besøgte CBS på sin ”nye-tider-turné”.

”Nye-tider-turne”……… !?!?

En statsminister er jo ikke bare komme på besøg på en række uddannelsesinstitutioner for at diskutere politik og på den vis passe sit arbejde – Næh, det har selvfølgelig et navn: ”Nye tider!” Så lyder det ligesom af mere, ikk!

Man kan godt forstå at også statsministeren bliver træt af al denne new-speak. Det er jo en slags evig dobbelttænkning, en manipulation af sproget til et praktisk eller politisk formål – som ind i mellem bare forvirrer os et øjeblik – og ind i mellem forhindrer os i at tænke selv.

Udlændingestyrelsen – blev til udlændingeservice –Jah, det er nye tider.

Men jeg er nu meget enig med Statsministeren.
Det, vi før kaldte politik, handler for tiden nærmest ikke om holdninger og handlinger, men om politikerens tilfældige, muligvis taktiske, men helt personlige gøren og laden. Hvem elsker hvem? Hvem drikker for meget? Hvem betaler skat? Hvem har børn under bordhøjde? Osv.

Det får statsministeren til at bruge ordet monster – og han giver sig ifølge Berlingeren til at fundere over denne branche og hvor mange medierådgivere og spindoktorer, der er ansat – ikke blot af regering forstås, men også af oppositionen – og tilsyneladende helt ud på kommunekontorerne.

Et monster er et uhyre, en vanskabning, en alvorlig misdannelse. Et grimt udtryk, men som vel dækker i den forstand at det giver den ubehagelige fornemmelse af ikke at kunne styres eller blot lukkes ind i skabet igen.

Gu ve om ikke det var hvad George Orwell illustrerede.

Margrethe


en benprotese i den ny medievirkelighed

 16. september 2010

Nu gik der et par uger, hvor fru Fønsbys store fortrin har prydet de fleste medier – ikke fordi historien er væsentlig, men fordi hun har store fortrin og er lidt kendt på en måde.

Jeg har ikke den mindste dårlige samvittighed, når jeg tilføjer det 6. bud om hor som det 6. nyhedskriterium. Hun er bestemt en sexbombe.

Men så kom bombemanden – og her kan man da for alvor tale om overdrevet mediedækning.

Ingen har kunnet se en nyhedsudsendelse eller en avis uden en uidentificeret mand, hvis ærinde, vi ikke kender, har været på – uden at mæle et ord.

Måske er han blot en almindelig tjetjensk kriminel, der var i gang med at tømme en bankboks?

Medierne har befundet sig i totalt selvsving.
Jah, joeh, det var netop op til den 11. september og der var måske grund til at være bekymret. Man kan jo ikke være forsigtig nok!

En turist havde efterladt en kuffert i Frederiksberg Centret – og centret blev evakueret. Det samme skete på Klampenborg Station, fordi en eller anden fjumme havde glemt en taske på toilettet, for slet ikke at tale om Jørgensens Hotel og H.C. Ørsteds Parken, som blev evakueret flere gange for at finde spor i sagen.

TV2 News’ Niels Brinch mente at mænd iført bælter er blevet taget i Nordsjælland. Ganske vist helt ubekræftede rygter. Ekstra Bladet mente at der var fundet et kort med en cirkel omkring Jyllands-Posten i Viby og PET understreger, at intet kan udelukkes. Spekulationerne florerer i pressen.

Ingen har interesse i at mane til besindelse, og besindelse er jo heller ikke mediernes opgave.

Derfor foreslår Mads Kastrup fra Berlingeren – halvt i spøg, halvt i alvor – at sigte medierne efter terrorparagraffen. Den taler om ”forsæt til at skræmme en befolkning”.

Det er den ny medievirkelighed, der har ramt os med netaviser, en 24-timer nyhedskanal, som rapporterer, mens det sker. Før i tiden kunne man jo bruge tid på at researche mellem deadlines og politiet kunne komme et stykke med efterforskningsarbejdet – inden nye rygter spredes.

Rektor Anne-Marie Dohm fra Journalisthøjskolen i Århus peger på at det, medierne i øjeblikket kolporterer, sagtens kan være rigtigt mens det viderebringes, selvom efterforskningen få timer senere peger i en helt anden retning.

TV2kulten Jes Dorph-Petersen ser ikke et problem, ”folk opdager jo at historien ændrer sig – fra time til time”.

Ja måske – eller også så slukker de for flimmerkassen og laver en konklusion på baggrund af, hvad vi gerne vil tro.

Det er den ny medievirkelighed.

Margrethe


kammertonen tak!

 7. september 2010

Når Svensk TV4 ikke vil sende Sverige demokraternes valgvideo – er det ikke censur, det er holdning og redaktionel frihed.
Præcis som når Jyllandsposten trykker Muhammedtegninger, avisen bestemmer linjen og vi kan kritisere beslutningen – var det nu så klogt? – men sådan er det med pressefriheden.

Jeg synes Danmark har fået Islam på hjernen og at ytringsfriheden har givet os en debatkultur, som er lidet flatterende – da ikke mindst, når Sverige kaldes en bananrepublik, fordi nogle danskere ville have valgt på en anden måde.

Jeg er meget enig med Ansvarshavende Chefredaktør Lisbeth Knudsen, når hun i klummen skriver at den danske debat bliver så polariseret, hadefuld og fordømmende, at den lukker nuancer ude og afholder vidende røster fra at have lyst til at blande sig i debatten.

Politiken kunne samme søndag bringe en historie om en anden klummeskriver, som var svinet til – af anonyme. Tonen er rå, når der bruges ord som: uintelligent, grim, talentløs og en dårlig mor! På de gode dage kommer jeg til at tænke på de der beskeder i form af ”skrige-ugler”, der kommer med ”posten” til Hogwardts i Harry Potters univers.
På de dårlige tænker jeg at ord, jo ikke kun er ord – nogle af dem fører til noget.

Margrethe


lad os få skjult kamera

 29. august 2010

….. i redaktionslokalet.

Forholdene var ikke i orden i hjemmeplejen i Håndværkerhaven – tre medarbejdere blev fyret og tre har fået besked på at passe arbejdet. Det kan man jo ikke forsvare.
Men man kan da godt gi sig til at filosofere over at det – igen – var en afsløring med skjult kamera på TV2, hvor man tilsyneladende let kunne se, hvordan nogle hjemmehjælpere tog lange pauser og gik hjem. Det var altså ikke ledelsen i håndværkerhaven endsige forvaltningens direktør Annette Laigaard, der sidder i tryg afstand på Københavns Rådhus, der greb ind. Og forvaltningen vidste åbenbart, der var problemer i Håndværkerhaven, må man forstå af aviserne.
FOAs formand Dennis Kristensen forsøger, nu hvor støvet har lagt sig lidt, at diskutere om der burde være en vis beskyttelse af ufrivilligt filmede. Udsendelsen slørede ikke de dovne og dumme. De kunne for let genkendes af nærmeste omgivelser, men også hæderligere hjemmehjælpere blev udstillet og anklaget, ifølge formanden. Han peger på konkrete tilfælde af iscenesættelse og manipulation.
Nyhedschefen på TV2, Jacob Nybroe, peger ikke overraskende på, at vi selvfølgelig trygt kan stole på fremstillingen, der er ikke tale om manipulation. Han kan tilsyneladende alene på billeddækningen se, hvem der snyder og har ikke brug for nærmere dokumentation. Desuden er historien vigtig rent samfundsmæssigt, hvad således giver TV2 en vis ret.
Spilleregler, som f.eks. at de ufrivilligt filmede, skal ha mulighed for at gennemse optagelserne, inden de bringes – og i det mindste vide, hvornår de bringes – lyder som en fair chance. Men har man prøvet at være med i sådan en storm, som jeg selv har i sagen om Strandvænget i Nyborg, vil man vide, at det er meget begrænset, hvad man kan komme til orde med. Midt i balladen synes det grænseløst, hvordan omgivelserne slutter på baggrund af sekunders TV-klip og generelle antagelser om, hvordan det hele nok hænger sammen. Det er uanset om de billeder vi har set var såkaldt dokumentariske, eller om de var iscenesat.
Der har jo i de senere år været afsløret en række iscenesatte TV-billeder – og blindt at tro på fotos – også når det er af den rullende slags, skal man vist være forsigtig med.
Selv er ikke vild med udsigten til at alt – altså alt….! hvad vi foretager os, skal kunne tåle det skjulte øje, men erkender at de offentlige ansatte har en særlig forpligtelse til at opføre sig ordentligt, når de er på arbejde. Der har været brug for ledelse og afsløringshistorierne burde ikke blot sende medarbejdere ud i den kolde sne, men også se på overordnede, der ikke løfter opgaven. Hvis ledere forventede at det ville koste dem jobbet, når medarbejdere svigtede, ville de givetvis være skrappere til at sikre at arbejdet faktisk blev gjort.
Jeg ser kun en vej – det er at de offentlige ledere kender deres besøgelsestid og griber ind, når kvaliteten svigter – ikke bare fordi de risikerer at komme i en meget pludselig TV-træning, men også af hensyn til de borgere, som faktisk har brug for hjælpen.
Det bliver lettere hver dag at optage en hændelse. Tænk på de to piger, der optog et frækt tilbud fra et par betjente på bagsædet af en politibil i Ålborg for ikke længe siden. De var aldrig blevet troet, hvis ikke de havde haft de herrer på mobilen.
Men jeg må indrømme, at jeg ville finde det elementært underholdende at få bragt skjulte optagelser fra f.eks. Miki Mistratis sikkert ret spændende liv og det nu konkursramte Bastard films redaktionslokale. Det kunne give hele befolkningen et ægte indblik i, hvordan TV-dokumentar bliver til. På den en side tales de svigtede borgeres sag, på den anden side sker det markedsvilkår. Det betyder at der er brug for saftige billeder af virkeligheden – eller bare noget, der godt kunne have været virkelighed.

Margrethe


Jacob og regionernes opgave

 16. august 2010

Kaffen skvulpede i kopperne ude i regionernes kommunikationsafdelinger, da det blev kendt at Jacob Winther den 1.september bliver ny kommunikationschef i Danske Regioner.

Jacob Winther har i 6 år været spinner for tidligere forsvarsminister Søren Gade – og den muntre pressechef, der har været med i en tid hvor, Forsvarsministeriet er kommet til at ligne ”halløj på badehotellet”,mens ministeren har fået flotte anmeldelser i pressen.

Samtidig har Morten Langager, som Lene Espersens mand gennem 9 år denne sommer fået til opgave at hviske KMDs adm dir. Lars Monrad-Gylling i øret at politisk tæft i dagens Danmark betyder, at kunderne nu må nøjes med at mødes over mødeborde snarere end over koncertoplevelser og fadbamser i Parken.

Det er da let at forstå at en IT-virksomhed køber sig til politisk tæft.

Men jeg har lidt sværere ved helt at forstå, at der skulle være brug for at minde regionernes adm. dir. Per Okkels, om at regionerne skal holde hus med pengene, byggerierne og sørge for et sundhedssystem i verdensklasse, hvis der ellers fremover skal være 5 Regioner i Danmark.

Den administrerende direktør har 5 meget rutinerede ledere som chefer – i form af regionsrådsformændene. Så hvorfor har regionernes politiske formand Bent Hansen, (Vibeke Storm og Carl Holst) brug for en mand, der kan tale regionernes sag, når de selv blot kan gå hjem i partiet for at forklare at de faktisk er ret gode til at løse opgaven?

Det må være i erkendelse af at det er vigtigere – og måske noget lettere at vinde Christiansborg, end at vinde befolkningen.

Der er ellers brug for at få befolkningen med, ser det ud til. Der skal leveres forklaring på sygehusplanlægningen, hvorfor supersygehuse er nødvendige og hvorfor der bare ikke er læger nok til vores svulmende behov for at gå til læge.

Diskussionen om regional vækst eller misvækst er også et regionalt område og det kan fint emne kan også fint holde en del af udkants-danskerne vågne om natten. En del af Danmark tror at de skal udlægges til rekreativt område for svenske og tyske turister om sommeren – så der er da nok at forklare befolkningen.

Jacob Winther er jo ikke på anklagebænken, med blot et vidne i retten. Og man skal jo ikke dømme nogen, før retten har talt og kommubnikationsarbejdet er gjort.

Men han fremstår unægtelig som en mand, der vil gøre rigtig meget for at redde sin minister.
Den kompetence giver givetvis sympati i den nuværende regering
– men næppe helt de selvsamme varme følelser, hvis regeringen i den kommende sæson skulle skifte til farven rød.

Margrethe


104!

 10. august 2010

Det lyder jo virkelig også som mange kommunikatører, ansat i Københavns kommune.
Det antydes endda at alle mand M/K har til opgave at sikre Frank Jensens genvalg.

Aviser kan være tarvelige – men ind i mellem får man den behandling, man fortjener!

Hvis vi tog vores egen medicin – altså den, vi som sparringspartnere og rådgivere hver dag bruger overfor kunderne, så ville vi, som kvikke kommunikatører have forklaret, hvorfor der er brug for hver og én af de 104 og i det mindste have forsvaret os.

Men man hører hverken ledere eller medarbejdere fra kommunen tage til genmæle og også i kommunikatørstanden er der helt stille. Sært at kommunens ledere i det mindste ikke følte trang til at retfærdiggøre ansættelserne.

Men når nu lederne ikke vil, kunne der for kommunikatørerne selv være en god øvelse i at blive skarpe på hvad nøjagtig, det er, vi kan bidrage med – og hvorfor vi er alle pengene værd.

Det ser ud til standen selv er nødt til at sikre at kommunikationen synsvinkel kommer med i debatten.

Margrethe


Står man med en hammer i hånden….

 14. juni 2010

Man spørger en hotline om et PC-problem og han taler sort. Han forklarer hvordan systemet er indrettet og du vil bare vide, hvordan du får det til at virke efter hensigten.

Måske er du selv rådgiver i en eller for en virksomhed og undrer dig over at de høfligt lytter, men ikke bruger dine råd eller den undersøgelse, som dokumenterer at der er et problem.
De fortsætter ad det sædvanlige spor. Udtrykker jeg mig ikke klart?

Der er to problemer: for det første er klienter (hvad enten der er tale om ledere, venner, kolleger, studerende, ægtefæller eller børn) ofte ikke klar over, hvad der egentlig er i vejen, og beder om hjælp til at stille en diagnose for at få fastslået, hvad problemet er.

Det er en kunst at opbygge en hjælperelation, som betyder, at du ikke overtager problemet.

For det andet tilbyder hjælpere (hvad enten det nu er forældre, konsulenter eller andre) det, de selv er gode til. Står man med en hammer i hånden, ligner hele verden en bunke søm.

Margrethe

p.s.
Det er selvfølgelig en pointe at man ikke kan påtvinge andre hjælp.


at vide, hvad man ikke ved….

 11. juni 2010

Selvom jeg vel kan kalde mig berejst, konstaterer jeg at vide meget lidt om verden.

Et møde med den islamiske verden på Davids samling i Kronprinsessedage gør det tydeligt for mig, hvor lidt jeg ved om religion, kultur, kunst, astronomi, astrologi, våben og krige.

Højesteretssagfører David var en samler, han giftede sig aldrig, og døde i 1960 uden at have fået børn. Han efterlod sig en formue blandt andet i form af en kunstsamling.
I den finder man middelalderkeramik fra Mellemøsten, smukke tekstiler og kunst fra hele den klassiske, islamiske verden fra Spanien til Indien fra 8. til det 19. århundrede. Den islamiske samling er hører blandt de 10 væsentligste i den vestlige verden.

Det slog mig at David må have været en fremsynet mand, ikke blot fordi han under recessionen i 1920/30 opkøbte kunst, men også fordi han, der selv havde jødiske rødder, indså at vi alle har brug for at blive bare lidt klogere.

Margrethe


Verden er forandret

 16. maj 2010

men mange lederes tankesæt
synes at have overlevet i
en virkelighed,
der ikke længere findes

Margrethe


forskel på sandhed og virkelighed

 5. maj 2010

Sir Humphrey: …the precise correlation between the information you communicated, and the facts insofar as they can be determined and demonstrated is such as to cause epistemological problems, of sufficient magnitude as to lay upon the logical and semantic resources of the English language a heavier burden than they can reasonably be expected to bear.

Jim Hacker: Epistemological, what are you talking about?

Sir Humphrey: You told a lie.

Jim Hacker: A lie?

Sir Humphrey: A lie.

Jim Hacker: What do you mean, I told a lie?

Sir Humphrey: I mean you … lied. Yes I know, this is a difficult concept to get across to a politician. You … ah yes, you did not tell the truth.

Der kan være en del man kan at lære af TVserier…

Margrethe